Corona – Et aktuelt navn på alles læber, men også en 8-årig Welsh Mountain Pony

Hermed et lille portræt af Corona – ponyen hvis navn nok er det mest sagte ord i 2020

Fakla Corona er født ved Familien Frandsen, Stutteri Fakla, Fyn i 2012. Corona er efter Nantdywyll Llenor og Fakla Campion.  Jeg har spurgt Lars om, hvordan de fandt navnet Corona, hvor svaret var, at da navnet skulle starte med C og de elsker øl, så var navnet oplagt. At navnet blev så omtalt 8 år senere, det havde de ikke lige forudset.

Corona er en hest som ikke gør meget væsen af sig i hverdagen, hun er lavt i hierarkiet i flokken og holder god afstand til både de bestemt madammer og de flabede ungheste. Men hun har nok hørt beskeden fra Christiansborg – HOLD AFSTAND! Corona er en rigtig enmandshest, hun er et rigtig nussehoved, og hun elsker at stå på staldgangen og blive puslet om, hvis der kun er mig i stalden, men er der flere i stalden, så har Corona det bedst i hendes hjørneboks, hvor hun kan trække sig tilbage – og kan holde endnu mere afstand. Corona kan ikke lide fremmede, og hun kan slet ikke lide mænd – og lakridsbolcher! Dog var det dejligt at se, da hun mødte Lars igen i 2019, 5 år efter hun er solgt fra Fakla, at ørene kom helt frem og hun var glad for at se ham.

Corona har været udstillet en enkelt gang i sine unge dage, men ellers starter hendes karriere på showbanerne først i 2017, hvor jeg køber hende. Corona har ikke været udstillet ret mange gange, men hun har opnået et par titler og en bronzemedalje for udstillingsresultater. Vi venter spændt på showsæsonen 2021, om hvordan den kan afholdes.

Corona er pt. Ifol med Harvest Herakles med termin februar 2021. Og nej – Coronas føl kommer ikke til at hedde Covid – selvom det også starter med C!

Published by Tina Lynge

Author of Blue Phoenix, Overthrowing Fate, Condemning the Heavens, My Life or Your Memory, Money-Grubbing Lover and co-writes Rest in a Demon's Embrace

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: