Cynorian Jezabel Pride “Jessie”

Født: 16.05.2018
Købt: 03.11.2020
Race: Welsh Section A

Jessie er født og opvokset i Wales. Tami ser Jessie til salg på facebook, på en welsh side, hvor der er en kort video, som viser en helt eminent trav og 3 billeder. Jessie vækker i den grad Tamis interesse, og da videoen vises til resten af teamet bag stutteriet, så kan de også se mulighederne i hende, hvorfor Tina får afsluttet en handel allerede få timer senere, mens Tami er taget på arbejde!

På grund af situationen med Covid-19, så bliver transporten en udfordring, og med nogen forsinkelse, så kan Tami en mørk december nat køre ned og hente Jessie i Tyskland, da den engelske chauffør ikke må køre ind i landet.

Jessie er rå da hun ankommer til Danmark, men hun er enormt tillidsfuld og har et fornuftigt reaktionsmønsker. Når Jessie præsenteres for noget nyt, så standser hun altid op og tænker, inden hun kommer med en reaktion.

Jessie blev ifolet med Harvest Herakles, et føl vi var meget spændte på. Desværre taber Jessie føllet i juli måned, og det lykkes ikke at få hende ifol igen. Jessie har derfor tilbragt vinteren hos en børnefamilie, hvor hun har været brugt til skridtture, inden hun nu er tilbage i stalden, i håb om at hun kan få føl i 2023.

Stamtavle

Far: Synod King Cup
Mor: Penyrheolfawr Misty
Morfar: Ffawodden LLydan Cloudy

Afkom
Bedste Resultater

%d bloggers like this: